MindBoost Thomas Thørner

Tillykke med valget af ledelse som karrierevej!

Du går på en vej, der er intet mindre end fantastisk. Du har valgt en vej, der giver dig mulighed for at være en særdeles central medspiller til andre menneskers trivsel og velvære i jobbet. 

Vejen er super spændende, og også til tider vanskelig og udfordrende. Der er ingen facitliste, som du kan støtte dig op af. Intet er sort og hvidt. Det, som virkede igår, virker ikke nødvendigvis i dag. Hver dag byder på udfordrende momenter, som typisk skal løses hurtigt og effektivt.

Man hører af og til, at de dygtige ledere er født til det. De har simpelthen nogle evner, som ikke alle har. Det er klart, at vi alle kan have mere eller mindre gode forudsætninger for at kunne lede andre, men den fødte leder findes ikke.

Ledelse idag er utrolig kompleks. Alle virksomheder udfordres af forandringer. Markeder flytter sig, og man må tilpasse sig. Ny teknologi skabes, og også her må man være omstillingsparat. Der er stadigt stigende krav til effektivitet og resultater, og rigtig mange medarbejdere føler sig pressede og er usikre på, om de kan leve op til de evigt stigende krav til deres performance. Dette kan enddog skab usikkerhed i dem, om hvorvidt deres job er trygt og sikkert. Alle disse usikkerheder og bekymringer kan skabe stress, og stressede medarbejdere falder i performance.

Her kommer du i spil. Der er så meget brug for kompetente ledere, der har en oprigtig interesse i andre mennesker. Ledere, der sætter mennesket i centrum, og som evner at arbejde med adfærd og har forståelse for mennesket bag medarbejderen.

Rigtig mange ledere er blevet ledere, fordi de er dygtige til et fag. På den måde lægger virksomhederne ansvaret for virksomhedens drift ud til mennesker, der nok er fagligt dygtige, men som mangler hele den ledelsesmæssige kompetence. Altså evnen til at skabe resultater gennem andre. Denne evne skal læres på lige fod med den faglige del, for at blive en succes. Her glemmes at ledelse faktisk er et fag, hvor man skal have helt særlige kompetencer og i den grad en personlighed, som vinder hos andre.

I sportsverdenen vil det være helt utænkeligt, at man kan vinde OL, hvis ikke man træner og forbedrer sig. Alle ville sige, at det er en umulighed. Hvis man kigger på ledelse burde det være samme antagelse. Hvordan kan man blive en bedre og dygtigere leder, uden at træne og udvikle sig? De dygtigste ledere holder formen i top, så de hele tiden kan yde deres bedste.

Der er alt for mange ledere, der “gemmer” sig bag statistikker og regneark. De er virkelig dygtige til at følge op og holde styr på tallene. Mål er naturligvis vigtige, men de dygtigste ledere engagerer sig i processen i stedet for entydigt at fokusere på målet. Hvis processen fungerer optimalt, så vil resultaterne også komme.

De bedste ledere har stærke kommunikative evner. De er nærværende, ærlige, lyttende og anerkendende i deres væremåde. De forstår vigtigheden af hver enkelts rolle i teamet, og at man for at behandle mennesker ens, skal behandle dem forskelligt. Der er stor forskel på, hvordan mennesker motiveres. Hvis du som leder behandler alle ens, eksempelvis fordi du selv gerne vil behandles sådan, så vil du ramme ved siden af i rigtig mange tilfælde. 

Det er dit ansvar som leder, at sikre trivsel på jobbet. Rigtig mange føler sig pressede både på jobbet og privat. Mennesker har en tendens til at skabe en tilværelse, hvor de vil alt for meget. Det gør, at de får svært ved at overskue den, og kan resultere i stress og mistrivsel. Den gode leder evner her at finde grænsen i forhold til private forhold, der indvirker på den generelle trivsel.

En af dine vigtigste opgaver som leder, er at udvikle andre. Ikke alene skaber du større værdi for din virksomhed i form af bedre kompetencer, du skaber også større værdi for dine medarbejdere. Mennesker, der føler sig set, der føler at netop deres udvikling er i fokus, vil med sikkerhed vokse, og føle større tillid og tilknytning til det sted, de arbejder.

Tillid. Dette er virkeligt et nøgleord for god ledelse. Ville du knokle en hvis del ud af bukserne for en, du ikke har tillid til? Eller som ikke har tillid til dig? 

Nu kan det godt være, at du sidder og tænker, hold da op, skal jeg virkelig være verdensmester i alt dette? Som jeg indledte med, så er de fleste ledere fagligt virkelig dygtige. Derfor er det også den anden side af ledelse, som det er essentielt at arbejde med. Som jeg skrev længere oppe, så er det altså ikke noget, som man fødes med. Det kan læres. Og når det først er lært, skal det finpudses og udvikles livet igennem.

Det er aldrig nemt at arbejde alene med sig selv. Man er fyldt med faste overbevisninger, mønstre og holdninger, der ikke nemt lader sig overbevise af en selv. Måske man ikke engang er bevidst om, at man har dem. Disse skal der arbejdes med, før man kan rykke sig mod at blive en dygtigere og mere vellidt leder.

Hvis du har mod på denne rejse, så kontakt mig idag, og lad os sammen fintune dine lederegenskaber, så du bliver den bedste udgave af dig selv i jobbet.