Categories: Coaching, Udvikling

by Admin

Share

Categories: Coaching, Udvikling

Forfatter: Admin

Del

Sommeren nærmer sig og med den også perioden, hvor rigtig mange studerende skal afslutte fag og eksamener.

De fleste oplever, at de bliver nervøse inden en eksamen. Nervøsiteten er med til at sætte dig op til at yde noget særligt. Desværre er det ikke alle, der blot bliver nervøse. Nogen får det fysisk dårligt. De får kvalme, frygt for at kaste op, dårlig mave, svimmelhed, koncentrationsbesvær, hovedpine, tanker om fiasko for blot at nævne noget af det.

Kender du det? Så er du langt fra den eneste. Rigtig mange lider af eksamensangst.

Der er heldigvis masser af ting, som du kan gøre for at slippe angsten og fremover gå til eksamen med den rette mængde nervøsitet, der skal til, for at du kan yde en god præstation.

Når jeg arbejder med klienter, der lider af eksamensangst, så handler det rigtig meget om selvværd og selvtillid. Der skal kigges på dine mønstre og dine faste overbevisninger, der holder dig fast i angsten. Vi kigger på, hvordan din adfærd i situationen er, og arbejder med at skabe en mere hensigtsmæssig adfærd. Du lærer at blive meget mere afslappet, og får et bedre indblik i dine styrker, så du helt automatisk vil være mere selvsikker i eksamenssituationen.

Vi kigger sammen på alle de tanker, som du gør dig, og skaber nye og bedre overbevisninger, der støtter dig. Udover det kigger vi ind i din strukturproces, så du bliver bedre til at prioritere og skabe overblik, og dermed optimere din forberedelse. Sidst, men ikke mindst arbejder vi med din ro. Får sat fokus på din vejrtrækning og din evne til at håndtere de skræmmende tanker.

Hvis du mærker sveden i håndfladerne, og tænker, at nu skal du igen igennem et hårdt forløb de næste måneder, så kontakt mig, så vi sammen kan få kigget på, hvordan du laver den forandring, der skal til.

Leave A Comment